Dundrende dramatisk

Kan det overhovedet lade sig gøre at overføre en dekadent
verdens infame ondskab til en teaterscene?

Det går eminent godt for journalister fra tv-mediet og den
trykte presse at dække mord og grusomheder. Her kæmpes der en heroisk kamp for en orkesterplads ved frontlinjen, hvor kød, blod og projektiler blendes og indtages med velbehag som stimulerende shots.

Måske er det her, debutanten Sophie Zinckernagel har hentet sin inspiration til sit teaterstykke "John Lennon er død". Hendes tilgang er fiktiv, hun blender en cocktail af nyfødte børn, større børn, suicidale mennesker, fredselskende John Lennon, Thomas Blachmann og varm moderkage med tilhørende navlestreng.
En bloody Mary med liv og død hvor kandiseret humor som topdressing får shottet til at glide ned.

Centralt på scenen lyser et skilt med den blodrøde tekst EXIT, der markerer menneskets afgang fra denne verden men også dets ankomst til dødsriget, hvor Hades er erstattet af en kontant, skarptskydende bartender, der erkender, at hun ikke er et menneske.

Dundrende dramatisk er hele opsætningen og skuespillerne gør det fremragende. Bestemt seværdig.