"Jeg er soldat - det er mit arbejde!"
Vurdering:
Samlet vurdering:
Vi følger fire danske soldater udsendt til at Afghanistan. De er en del af det første hold og ender med at være omringet af Taliban og under daglige angreb i 35 dage lange helvedes hede dage.
”Jeg er soldat – det er mit arbejde.” Jimmi er soldat. En del af hans arbejde er at skyde andre mennesker. Det kan jeg på ingen måder relatere til, men i en time og ti minutter blev jeg kastet ind i en verden, der gjorde det ulidelig virkeligt, at vi er en krigsførende nation. Stykket er gennemtænkt og godt sat sammen – scenen bliver udnyttet så jeg var helt inde i teltet i en sandet, varm og ildelugtende soldaterlejr. Sveden dryppede og varmen forstærkede alle de følelser der sidder i soldater, der er under et ubeskriveligt pres. Min puls steg, når kamphandlingerne tog til og intensiteten og måske det også vanedannende ved krig og det var at være soldat blev meget virkeligt. Skuespillerne var så samspillede og intense, at jeg faktisk følte, at jeg var på sidelinjen af fire gutter der slæbte, løb, kravlede og vred sig gennem helvede sammen.
Scenografien er simpel, men ganske velgennemtænkt og i samspil med den nærmest filmiske lys og lyd blev man på dramatisk vis lukket ind i en meget fremmed verden. Fokus er flyttet helt ind under huden på den enkelte tilskuer via meget direkte og gode replikker.
En sand fornøjelse!