I DAG:
Anbefaling - Scene

For få kreative indspark og for meget bogstavlig levering

Break on Through anbefalet af Ida Scott
12. december 2014
Vurdering:
Samlet vurdering:
Måske de skulle have stoppet forestillingen efter de gyldne 27 minutter, ligesom deres klub 27 mentorer?
Der er ingen tvivl om musikerne og skuespillernes passion og kærlighed for teater og musik. Men er det nok?
Jeg savnede mere historie, og noget af det der usynlige stjernestøv, som gør en forestilling vanvittig at være tilstede i og publikum til. Jeg savner at blive blæst tilbage i sædet. Der var momenter, hvor jeg tænkte, ‘wow, fed stemme’ eller ‘lækker idé’ men halvanden times trækken igennem en forestilling, hvor jeg ikke helt var med; det blev lidt hårdt i længden.

IMPULS er et fantastisk koncept, som giver unge talenter mulighed for udfoldelse og leg, og det initiativ skal kun fortsætte. Men hvis man tager et valg om at portrættere legenderne af legender, så skal man måske overveje at hvile lidt mere i sig selv og sin karakter, fokusere på at få karakterens indre historie ud over scenekanten og ind i smasken på publikum, dog uden at skulle råbe eller gestikulere alt for meget. Det føltes som at være på besøg hos en højskole og se deres afsluttende forestilling - at se den på københavns musikteater gav måske lidt for høje forventninger.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb
Waiting Places
Spilleperiode 10. feb - 9. mar
Majas løfte
Premiere 15. mar - 15. feb
DAMEKROP – ON TOUR
Spilleperiode 24. jan - 4. feb