I DAG:
Anbefaling - Scene

Amatørteater der bobler af energi

DET' OS! anbefalet af Irma Pil Hansen
14. november 2018
Vurdering:
Samlet vurdering:
Det Hem'lige Teater i Aalborg fylder 30 år.
Det er et amatørteater for unge, som gerne vil spille skuespil og have med teaterliv at gøre.
Teatret har lavet en jubilæumsteaterkoncert - og sikke en vellykket og medrivende musikforestilling!

Teaterforestillingen Det' os! forsøger at indfange begivenheder og emner fra de sidste 30 år, fra 1988 til 2018, både i Det Hem'lige Teater selv, i samfundet og på den verdenspolitiske scene: parforholdsproblemer, Berlinmurens fald, homoseksualitet, økonomiske problemer, kampen mod dårligt selvværd og meget andet.

Forestillingens store drivkraft er de 18 sange, som bærer handlingen hele vejen - 18 sange i alt! Mine tre favoritter var: 'Stupid man' af Thomas Helmig, 'It's my life' af Bon Jovi og 'Ordinary things' af Lukas Graham. Tre musikalske drøn, som vi alle kender fra 1988 og frem til i dag.

Det mest medrivende i forestillingen er det store engagement, som alle 21 unge lægger for dagen, både når de er få på scenen, og når alle optræder samtidig.
Sangene synges med saft og kraft uanset sangstemmernes kvalitet. Alle 21 unge danser og optræder med krop og sjæl uanset talentets størrelse. Scenerne skifter livligt.
Musikken leveres dygtigt af et firemandsband.

Selvom der er tale om amatørteater, bliver man mindst lige så fanget ind af energien, som når man ser en professionel teaterforestilling!
De unge skuespillere strutter af teaterglæde, og jeg var underholdt hvert minut i de to timer, som forestillingen varede, inkl. en lille pause undervejs.

Jeg anbefaler varmt denne teaterforestilling!
Jeg kunne unde Det Hem'lige Teater, at et tv-hold kom forbi, så forestillingen kunne vises i tv!

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Hamburg Ballet John Neumeier
Spilleperiode 16. maj - 18. maj
SØREN ELSKER KATINKA
Spilleperiode 5. maj - 22. maj
Live in Turku
Udgivelsesdato 17. maj
Papmaché-reglen
Spilleperiode 8. maj - 8. jun