Fantastisk kvindesyn og livssyn :)

"Det er aldrig for sent for sådan nogle som os". En af de afsluttende replikker i stykket. Dette er helt klart en replik, der er rammende for dette stykke, som handler om en kvinde, der prøver at leve sit liv forfra, - og denne gang skal det være anderledes.
Gennem et flashback bliver vi introduceret for hendes liv i forskelige aldre. De forskellige aldre spilles af tre vidt forskellige kvinder, som hver især repræsenterer kvindens personlighed på hendes daværende alder. F.eks. den unge kvinde, der har drømmene og vil ændre verdenssituationen, og den midaldrende kvinde med drømmen om en kernefamilie.
Disse livshistorier bliver flere gange sat i perspektiv med verdenshistorien og store spørgsmål, som "Er jeg lykkelig". Spørgsmålene kan lyde ret alvorlige, men ved siden af de forskellige kvinders perspektiver på livet, oplever man nogle kontraster, som i den grad gør, at man mange gange må trække på smilebåndet. På trods af, at kvinden flere gange er på vej til at springe ud af vinduet for at gøre en ende på livet, glemmer hun aldrig "guldrammehistorierne".
De glæder og oplevelser vi har her i livet, som gør, at det er værd at leve trods en verden, hvor der vireklig sker grusomme ting.
"Vi som er 100" er helt klart en forestilling, man bør se. En scene hvor publikum deltager, hvor vi får et glas vin under forestillingen, hvor vi skåler med skuespillerne - og hvor vi nikker genkendende til hverdagens trivielle situationer... ja, jeg kunne blive ved, men vil undlade det, og i stedet blot anbefale stykket. Det giver et godt grin og samtidig stof til eftertanke. God fornøjelse :-) Stykket er meget tæt på at få en sekser fra mig.