FANTASTISK, FANTASTISK, FANTASTISK, FANTASTISK, FANTASTISK

Stykket handler om Margrethe en dame på 70, der bliver ramt af demens. Hun har - og har altid haft - et fantastisk forhold til sit barnebarn Jonas. Margrethe har tre børn, men tilsyneladende er der ingen af dem, der føler behov for at besøge Margrethe (og Herman imens han lever), det gør til gengæld Jonas - og så meget, at han ind i mellem er i tvivl om han kan gennemføre sin universitetsuddannelse. Så han tænker også lidt på, om han ikke også meget hellere ville være landmand - hvilket igen får ham til at tænke på sine timer med Margrethe, da han var barn.
De spiller begge så FANTASTISK godt, og med den største indleven man kan forestille sig.
Sonja har selv den mindste detalje med, mht bevægelser og kropssproget i det hele taget. Hænder og fødder bevæges nøjagtigt som man oplever hos en dement person. FANTASTISK spillet - og lige taget fra virkelighedens verden.
Dette stykke er så godt, at jeg faktisk har måttet se det to dage i træk :-) Så min opfordring er soleklar: Gå ind og se det!!!!