I DAG:
Anbefaling - Scene

(Latter)BRØL

Brøl anbefalet af Maja Svane Hansen
16. januar 2013
Vurdering:
Samlet vurdering:
Teater-teaseren på nettet, som skulle lokke og vække nysgerrighed, vagte umiddelbart ikke stor begejstring og derfor var forventningerne til BRØL heller ikke de højeste inden forestillingens start. Teaseren var af udmærket kvalitet, men røbede ikke meget af forestillingens indhold, som ellers viste sig at have store slagkraft!

BRØL handler om de krav der stilles til mænd og kvinders roller i samfundet i dag. Med humor på højt plan viser forestillingen, hvorledes de nutidige kønsroller er bundet op af begrænsninger og forventninger, som stilles det pågældende individ i et parforhold. Og hvem der har været i et forhold kender ikke til dette? Genkendelsens øjeblikke var geniale og utroligt rammende for både unge og gamle publikummer, og latterbrølene blev da heller ikke holdt tilbage i salen. Det var uden tvivl en forestilling der bragte smil på læben, og som efterfølgende måtte debatteres sammen med kæresten i Svalegangens indbydende lokaler.

Med den enkle scene, den minimalistiske scenografi og dygtige skuespillere var BRØL en humoristisk forestilling med stor integritet. Trods de karikerede karakterer, fremkom skuespillet naturligt og flydende, hvilket var et behageligt at betragte.

BRØL er uden tvivl en forestilling der er sjov at se som par og kan derfor også anbefales til andre, der har brug for at grine af sig selv sammen med kæresten. Så tag på Svalegangen, køb en omgang popkorn og sæt jer godt til rette sammen.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb