Honning i ørene.

Det er en fornøjelse at være vidne til en fribytters sang. Sjælen bliver luftet. Eller er det ånden?
Tom Kristensens ord er vidunderlige og fortættede. Smukt omringet og fremført.
Specielt to sange gjorde indtryk, den om fællesskabet på værtshuset og den om hvorfor han var nødt til at forlade kvinden.
Det eneste jeg savnede var lidt pause mellem de enkelte sange, hvor der ikke nødvendigvis blev talt, så man kunne nå at fordøje de stemninger der blev formidlet.
Så kunne man have undværet en sang eller to.

Summa-summarum jeg gik opløftet derfra. Tak for det.