Udfordrende teater!
Vurdering:
Samlet vurdering:
Daemon er en ny fortælling, der inddrager de gamle græske figurer i en - i virkeligheden - tidløs sammenhæng.
10 skuespillere medvirker som 10 meget forskellige figurer, der sammen sørger for, at der skabes drama fra første scene.
Handlingen fremstår til tider forvirrende, særligt pga. de mange forskellige karakterer og deres indbyrdes relationer. Dette er dog søgt afhjulpet i programmet, hvor man kan sidde med et stamtræ og følge med undervejs. Og i virkeligheden er det lidt ligemeget, for at få budskabet igennem.
Skuespillerne bærer stykket hele vejen igennem med ders ekstremt gode, individuelle præstationer. Særligt skal dog nævnes Christine Gjerulff, der spiller Elektra - verdens smukkeste kvinde. Hun gør det helt fantastisk, og hver gang hun går af scenen, sidder man og glæder sig til, at hun træder ind igen.
Daemon er et udfordrende teaterstykke, der ikke umiddelbart henvender sig til den uerfarne teatergænger. Alligevel vil jeg opfordre alle til at gå ind og få en på opleveren med dette stykke.