Ambivalent kæmpehyldest til vor folkekære Helmig
Stupid man "on demand" anbefalet af
Nina Pehn
Vurdering:
Samlet vurdering:
"Stupid man" er overordnet set en meget ambivalent oplevelse. Til tider tå-krummende "prøvende" og til tider overvældende medrivende. Lydsiden er stort set gennem hele teaterkoncerten, bragende betagende og rummelig – og de medvirkende herrer (bl.a. Jimmy Jørgensen, Vicky Singh m.fl.) er alle utroligt musikalske og supplerer hinanden eminent godt på scenen! Hatten af for det!
Gennem stykket bearbejdes og fremstilles de forskellige stadier hjertet kan trækkes igennem, via. Helmigs rammende og utroligt danske (på den gode måde) og velkendte sange, tilsat en flok fuldvoksne skulderklappende mænd.
På mange måder forstår jeg godt hvad idéen bag teaterkoncerten er, og hvad den skal udtrykke. Men den meget alternative og dystre scenografi kan jeg simpelthen ikke få til at stemme overens med de følelser og minder - ja, sindsstemning, som jeg forbinder med Helmigs sange. Det bliver en smule overspillet og ja igen "prøvende", på en måde, jeg ikke helt kan tage seriøst og det synes jeg er ærgerligt.
Ingen tvivl om at Helmigs sange afspejler noget i os alle, og respekt for, at det hyldes af nogen af danmarks bedste skuespillere og musikere. Men jeg kan ikke lade vær med at tænke, at en enorm kor-koncert eller bare alternative fortolkninger af sangene (uden performance) ville hylde Helmig lige så godt.