Et tankevækkende stykke
Vurdering:
Samlet vurdering:
Kirsebærhaven er et stykke oprindeligt skrevet af den russiske forfatter Anton Tjekhov.
Stykket bærer præg af individuel fortolkning og en mystisk slutning.
Preben Harris og Charlotte Fich er de to gæsteskuespillere i Kirskebærhaven, sammen med Aarhus Teaters faste skuespillere. Charlotte Fich har en stor rolle, som moderen der efter mange år i Paris, vender hjem til sit barndomshjem og den dertilhørende Kirsebærhave. Hun er lettet og glad over at alt ligner sig selv. Man ser hele familien blive genforenet på godt og ondt.
Tiderne er skiftet og familiens store gæld betyder, at de står i et dilemma. Skal de sælge deres berømte Kirsebærhave og familiens store hus, som deres advokatligende skikkelse vil rive ned, og bygge sommerhuse til udlejning i stedet. Det er svært for familien. De er bange for at give slip og komme videre. De ser gerne at alt er som det plejer, men må indse, at der skal forandringer til for at komme videre med deres liv hver især.
Hvilke roller de forskellige personer har i familien, får man kun ringe anelse om. Det er svært at finde hoved og hale i personerne og deres forskellige tilhøreselsforhold.
Men skuespillerne gør det godt, især Charlotte Fich stråler på scenen med hendes store udstråling og glansfulde øjne. Også Preben Harris fungerer godt som et humoristisk indslag, hvilket løfter stemningen, da det ikke er lattermusklerne man får brugt mest. Men man smiler, undrer sig og forsøger generelt at finde en sammenhæng i alt hvad der foregår på scenen.
Stykket sætter tankerne igang, og det er op til den enkelte, hvordan de vælger at tolke stykket.