Konsekvensen af det menneskelige begær
Vurdering:
Samlet vurdering:
Netop hjemkommet fra Aarhus Teaters opsætning af Dürrenmatts største stykke "Besøget", sidder jeg med en fornemmelse af, at jeg på en eller anden måde er medskyldig i stykkets afslutning. Medskyldig ved det simple faktum, at jeg er et menneske, der (for at give et eksempel) ved påmindelsen om økonomiske kriser og elendighed verden over - putter mig i mit eget smørhul, hvor jeg har det godt og trygt - trods magtesløshed og dårlig mavefornemmelse. Selvom vi nødigt vil indrømme det, kan de fleste nok nikke genkendende til.
Vi, som tilskuere til "Besøget" får en moralsk kæmpelussing. Stykket viser os, hvad der sker, når privilegier blinder mennesket for moral, og fylder det med selvretfærdighed - selv i de mest absurde situationer.
Med en god portion humor og tragikomik, førers tilskueren igennem et stykke, der illustrerer, hvad det menneskelige begær kan føre med sig. Bedrageri, usikkerhed og angst ses tydeligt som centrale temaer i ATs opsætning - særligt bedrageri visualiseres løbende ved den gule farves fremtræden. Dette gjort med en humor og en skarpsindighed, der understøtter og forstærker følelser eminent. Fem kongekroner, for det, teater kan!
"Besøget" satte sig fast under huden, og der sidder det stadig!