Brandaktuel

Selvom byens aviser er fyldt med artikler om brande, påsat af hjemløse, og alle klokker ringer, vil Biedermann ikke indse faren ved at beværte en hjemløs og endda lade ham bo på loftet. End ikke da loftet er blevet fyldt med benzindunke, og han bliver bedt om at holde lunten, fatter han alvoren, for man har vel sans for humor, og man må have tillid. Og hvis man alligevel inderst inde er lidt bange for de ”logerende” må man sørge for at holde sig gode venner med dem.
Som en af de efterhånden tre brandstiftere på loftet siger, der er tre ”tricks” til at afværge mistanke: humor, medlidenhed og sandheden (nok den mest effektive).
Stykket er brandaktuelt (lige så aktuelt i dag, som da det blev skrevet med reference til nazismen), meget tankevækkende med masser af humor og vældigt godt spillet af alle og i særdeleshed af Nicolaj Kopernikus og Morten Suurballe.
Kan virkelig anbefales, ikke mindst til de kulturradikale, der måske kan genkende sig selv i Biedermann. Her er politisk korrekthed så det vil noget.
Scenografien bliver, som handlingen skrider frem, meget dramatisk og flot.
Slutscenen i helvede er noget kryptisk, men spændende.
Koret, der er den narrative del af forestillingen, giver en god effekt, om end undertegnede nogle gange havde svært ved at opfatte, hvad der blev ”messet”.