Intim musical med god storytelling

I Teater V var den intime sal godt fyldt op til re-premieren på Tvind the Musical. Jeg er selv for ung til at huske fænomenet om Tvind og balladen om Hr. Amdi Petersen, men jeg kender historien. I salen var både unge som mig, og ældre som havde bedre forudsætninger for at have et personligt forhold og kendskab til Tvind. Heldigvis havde alle publikummer et godt udgangspunkt til at forstå idéerne, kontroverserne og menneskerne omkring Tvind, der bliver effektivt introduceret i stykkets første scener. Det eneste væsentlige handikap som min alder bød mig var, at jeg ikke kendte teksten på mange af de ikke-hjemmeskrevede sange, som var synd, da venuen og opsætningen nærmest skreg på fællessang, når publikum agerede skoleklasse på en af Tvind-skolerne. Det lykkedes i 2. Akt med ”Internationale”, hvor jeg igen, desværre, ikke kunne synge med.

Ensemblet var beskedent af størrelse for en musical, men persongalleriet opnåede en flot størrelse ved hurtige skift af overtøj og hovedbeklædninger, som var en præmis man hurtigt accepterede efter de første to karakterforvandlinger. Sangstemmerne havde power og volumen, men ikke den skønsang man ville opleve i en større opsætning, dog gjorde det kun oplevelsen mere folkelig, hvilket var passende.

Scenografien var minimalistisk og enormt velfungerende. 1. Akt bestod af en hævet scene med en masse stabelvenlige plastikkasser på hjul, som dannede rammerne om opbygningen og dagligdagen på Tvind; klasselokaler, samtalerundkredse, byggepladser, små lejligheder, gruppemøder og afhøringer. I 2. Akt blev sceneelementer rykket 30-40 cm fra hinanden, som skabte en splittet scene, der kløgtigt og symbolsk viste Tvinds overgang til en stor splittet organisation af internationale dimensioner, og de revner der begyndte at dannes i de trofaste efterfølgeres overbevisning.

I sin helhed fortæller stykket fint om de smukke idéer bag Tvind, og de mennesker som levede og åndede for de idealer, der lagde grundstenen for fænomenet. Samtidigt belyses hykleriet, dom fik korthuset til at vælte, og hvordan nogle af støtterne blev opslugt i den knuste drøm, og andre kæmpede sig videre til et smukt og fuldendt liv efter Tvind. Fortællingen bygger stier til nutiden med stikpiller til dem, der forsøger at redde verden med likes på facebook, og de ”salonsocialister” der prædiker værdierne, men ikke lever dem, som de gjorde på Tvind.

Jeg giver Tvind the Musical 5 ud af 6 kroner, for en god og engagerende fortælling om menneskerne og ideerne der dannede Tvind, fra både positive og negative vinkler, igennem en flot scenografi, solide sangvalg og et velfungerende persongalleri. Den sidste stjerne mangler, fordi at jeg til tider røg ud af stemningen på den intime scene under brudene med den fjerde mur, samt når nogle af replikkerne og sangteksterne ikke nåede ud over scenekanten. Alt i alt var det en god oplevelse med kreativ brug af scener og kostumer til at løfte den minimalistiske scene til en solid musicaloplevelse.