Hip Hurra for Bamsefar

Jeg er begejstret for det lille lokale teater i Valby, Teater V. Jeg har set fremragende forestillinger her og den nye sæson lover godt. Så jeg var meget spændt på, hvordan de ville løse opgaven med at gengive en klassisk børnebog som Dyrene i Hakkebakkeskoven.

De gjorde det godt, omend jeg fandt fremstillingen lidt gammeldags.

Thorbjørn Egner ( 1912 - 1990, Norge ) har ud over skovdyrene beriget os med Karius og Baktus og Røverne i Kardemomme By. Historier vi regner for ærkedanske. Teater V´s leder Pelle Koppel har tilsyneladende længe ønsket at opføre Hakkebakkeskoven og nu er det så gået i opfyldelse.

Historien er velkendt. Vi oplever en miniatureverden med alle tænkelige konflikter. Her er farligt at være. De store æder de små. Men de små er snu og udtænker regler, så de kan trives sammen. Fællesskabet vinder til sidst. Det svarer helt til den virkelige verden, men det er nok mest de voksne, der kan se det.

Scenografien er enkel og virker fint, kostumerne er hovedsageligt dyremasker, som gør at vi kan kende dyret, men ikke se mimikken, så kropssproget bliver altafgørende. Sangene bliver fremført lidt kedeligt med undtagelse af Køkkenmus, som er sprudlende og sjov i sin sang. Tak for det.

7 skuespillere deler de mange roller. Det foregår kvikt og overbevisende at skifte fra den ene til den anden karakter. Især lagde jeg mærke til et meget fint kropssprog hos Klatremus, som har rollen at tale til børnene og ikke mindst Mikkel Ræv, som var fremragende.

Der er også lidt til de voksne. Bagermester Harepus har fået indvandreraccent, så ræven bliver til røven. Ja, det lo vi af.
Stykket er for børn fra 5 år. Og yngre må de ikke være, da stykket inkl. pause varer 2 timer. Første akt er lidt for langt og lidt for kedeligt. Til gengæld kommer der fart på 2. akt, som er sjovt og spændende. Stykket slutter nærmest genialt, da det lykkes at overbevise børnene om at de skal liste ud af salen, så vi ikke vækker Bamsefar. Flot set at børn ikke er til klapsalver.

Alt i alt en vellykket forestilling for det lille teater, som er værd at besøge.