I DAG:
Anbefaling - Scene

Catch Me If You Can – et festfyrværkeri af underholdning!

Catch me if you can anbefalet af Tenna Bergmann
23. februar 2018
Vurdering:
Samlet vurdering:
Den sjoveste, mest lattermilde og farverige musical jeg længe har set.
Et sandt festfyrværkeri af farverige karakterer, overraskende bevægelig scenografi og swingende sangere akkompagneret af et veloplagt Odense Tiptoe Bigband.
Et sprudlende ensemble, der i mere end en forstand rækker helt op på bagerste række - så vær vågen!

Alt sammen baseret på den autentiske historie om den sympatiske teenager og storsvindler Frank Abagnale, som i 60érne formåede at agere både højtflyvende pilot omgivet af barmfagre stewardesser, blodforskrækket læge på travl skadestue og ambitiøs veluddannet advokat – uden at have en uddannelse.

Trods musicalens lattermildhed formår ensemblet stadig at formidle den grundlæggende og gribende historie om skilsmissebarnet Frank Abagnale, som gennem sine kreative svindelhandlinger kontinuerligt søger sin fars anerkendelse som “en overlever”, og hvis inderste drøm “blot” er at være del af en familie baseret på ærlighed og kærlighed.

Hovedrollerne er – efter min oplevelse – perfekt castet. Charmerende Laus Højby passer perfekt i rollen som den sympatiske svindler Frank Abagnale, og det er en fryd at høre hans stemme brage igennem. Ligeledes er det et perfekt match med Claus Riis Østergaard, som den ihærdige og empatiske FBI-agent Carl Hanretty og Anders Gjellerup Koch som Frank Abagnale Senior. Deres stemmer matcher flot op med Laus Højbys.

“Catch Me If You Can” fanger og begejstrer i den grad publikum. Personligt forlod jeg Odense Teater fyldt med energi og et stort smil på læben.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
De tre musketerer
Spilleperiode 2. maj - 25. maj
GÅDEKATALOGERNE
Spilleperiode 1. maj - 5. maj
The Wether Report
Spilleperiode 24. apr - 26. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr