I DAG:
Anbefaling - Scene

Tag i Tivoli og mød Rasmus Klump

RASMUS KLUMP OG DEN SURE SNEMAND anbefalet af Jette Malling
1. februar 2019
Vurdering:
Samlet vurdering:
Ja, så oplevede jeg – og min lille ledsager på 4 år – endnu en gang en rigtig god børneforestilling.

”Rasmus Klump og den sure snemand” har det hele. En sød og fængslende historie, rigtig gode og iørefaldende sange, dans og en utrolig flot scenografi.
Rigtig godt er det tillige, at det unge publikum stykket igennem bliver involveret i handlingen bl.a. med spørgsmål, som de glade og beredvilligt svarer på - og børnene var med hele vejen, for stykket er sprængfyldt med glad, smittende energi.

Historien om den sure snemand er enkel og forståelig for selv de mindste børn.
På Rasmus Klump og Floras rejse for at møde Pingo i Pingonesien, strander de et helt andet sted, og her møder de den sure snemand med den sure mund, og - viser det sig - han kan både tale og bevæge sig.
Det viser sig endvidere, at han egentlig slet ikke er sur, bare trist og ensom, for han ingen arme har, så han kan give en krammer, og hat og næse mangler også. Han føler sig så anderledes end de andre snemænd, og det gør ham både trist og bedrøvet.
Det får Flora og Rasmus Klump heldigvis rettet op på, og de har dermed fået en ny ven.

Målet for deres rejse viser sig i slutningen af stykket at befinde sig lige i nærheden, nemlig i Tivoli, og her kan børn – og voksne – møde Rasmus Klump og Pingo efter forestillingen.

Jeg kan på det varmeste anbefale denne forestilling til alle børnefamilier. Man forlader Glassalen glad og fornøjet, og stykket giver desuden meget at tale om efterfølgende, da det fx rummer emner som venskab, at være anderledes og hjælpsomhed.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb