Grinende børn og livagtige hunde

Som ventet var der mest børn med deres forældre eller bedsteforældre i teatret den lørdag formiddag. Mange (af de små) sad klar med slik og sodavand, som var vi i en biograf. Træet. Heksen. Soldaten. Så var eventyret i gang. Børn grinede. Voksne grinede. Jeg grinede tilmed selv mere end én gang. Hundene dukkede op. Den lille. Den store. Den enorme. De var rigtig godt lavet, meget søde, sjove og livagtige. Et andet plus var inddragelsen af publikum - skomagerdrengen der spurgte ud i salen, om der var nogen der manglede sko, og senere kom en opfordring til at klappe og råbe med. Prinsessen var ude blandt stolerækkerne en overgang, hvilket gjorde at historien helt fysisk kom tættere på publikummet. Det er formentlig en god taktik, at interagere direkte med børnene især, for at bevare deres opmærksomhed.
Det var en ret enkel scenografi, men det fungerede. Der var meget bevægelse rundt på scenen og skuespillerne kom udover scenekanten, bl.a. den ret adrætte soldat.
Fyrtøjet er en fin forestilling for børn og barnlige sjæle, den er overvejende let, men der er jo altid noget at lære, som vel nok er tilfældet med alle (HCA's) eventyr, som at penge ikke er alt og at man skal følge sit hjerte i kærlighed.
Det er altid interessant at opleve velkendte historier levendegjort, enten på film eller endnu bedre, i teatret.
Jeg fandt mit indre barn frem, i mit ellers 30-årige jeg, og nød at være i en "anden verden" for en stund.
(PS. Håber på en bedre plads næste gang, da der er stor risiko for en dårlig siddestilling på siddebalkonen).