Lidt for lang krise på arbejdspladsen

Teaterstykket ”Gorilla” tager fat om nogle af de store spørgsmål i det moderne menneskes arbejdsliv. For hvor meget identitet kan man egentlig lægge i sit job, og er det ok at smutte, når livet brænder på derhjemme? For hvor privat kan og skal man være på sin arbejdsplads? De fleste arbejdspladser kræver, at du er til stede og engageret 100% i dit arbejde, men hvordan hænger det sammen med, at du føler, du burde være noget mere for dem derhjemme? Mennesket higer efter kærlighed og anerkendelse, men på arbejdspladsen er det alles kamp mod alle for at beholde sit job i disse finanskrisetider.
Det er temaer, som tages op i ”Gorilla” på en både sjov og hektisk facon.
Stykket har en effektfuld og enkel scenografi, og skuespillerne er fremragende. Alligevel bliver stykket til tider en smule langtrukkent og den sidste time kunne man ønske sig, at stykket gik et skridt videre og tog fat på emner som ”Hvilken identitet giver det os at have et arbejde”, ”Hvorfor bedømmer vi andre næsten udelukkende på, hvilket arbejde personen har?” og ”Hvad sker der egentlig, når vi mister vores job?” Enten det, eller et kortere stykke!