Der er dømt debatteater for alle pengene.
Vurdering:
Samlet vurdering:
Der er dømt debatteater for alle pengene. Etnoporno stiller spørgsmål. Bliver du sat i bås? Dømmer du andre mennesker lidt for hurtigt? Skal og kan vi skabe en revolution?
Umiddelbart synes jeg ikke rigtig at emnet er super relevant lige for tiden, men Amira Jasmina Shalaby Jensens præsentation alene er direkte til seks stjerner. Hun er overbevisende som den vrede og frustrerede Aisha, der er træt af samfundets passivitet og hykleri. Fordomme, bokse og kasser. Instruktøren Hassan Preislers’ personlige, hjerteskærende og humoristiske bidrag med egne historier virker rigtig godt. Jeg føler mig underholdt, men desværre virker hans fortælling usikker.
Debatteater burde ikke, efter min mening opføres i et så stort teater, som netop Taastrup Teater. Det er simpelthen for stort til at brænde i gennem i. Man føler sig ikke tryg nok, til at få stukket en mikrofon i hovedet og bliver spurgt om spørgsmål, som ”er det nødvendigt og kan vi overhovedet skabe en revolution?” Du får sølle 3 sekunder til at overveje sit svar, dette kunne f.eks. have været undgået ved f.eks. at stille spørgsmålet, snakke om noget andet og så vende tilbage til spørgsmålet. Forestillingen henvender sig meget til skoleklasser og får mig som almindelig publikummer til at føle mig på skolebænken igen.