I DAG:
Anbefaling - Scene

Børnenes umiddelbare drømmeland.

Historien om Den Blå Planet anbefalet af Doris Knudsen
22. februar 2015
Vurdering:
Samlet vurdering:
Jeg har tildelt forestillingen 5 kongekroner, da den er fantastisk. Jeg ville gerne have givet den samtlige seks mulige. Det var dog ikke helt fair, om jeg havde gjort det pga støjen/de høje lyde, som primært i begyndelsen af forestillingen, var så generende høje, at vi ikke kunne høre hvad Mads Rømer forsøgte at fortælle/underholdt med. Det var ikke kun de musikalske lyde, men også lydene som fremkom samtidigt, da de tegnede planeten.
Iøvrigt var det en fin ide at tegne planeten, men der var ingen grund til at de virkelig kradsende lyde, skulle være så høje - at de netop overgik det væsentligste, nemlig talen.
Men herefter gik det løs :-)
Det kom til at foregå i et tempo så højt, at jeg var imponeret over skuespillerne selv kunne følge med ;-) Tænk at flyve, hoppe, løbe og såmænd også løbe op og ned af væggene, tit og ofte samtidigt med at de snakkede. Det var så flot gjort.

Stykkets foregik i børnenes fantasiverden, om en masse børn og en enkel tryllende voksen, der boede på den blå planet. De kunne derfor selv bestemme hvad de ville lave hele dagen. Og dagen var lang, for de satte bl.a. solen fast med et søm, så den ikke kunne gå ned ;-)
Naturligvis.... viste det sig, at der var nogle ikke gennemtænkte ulemper forbundet med deres eventyrverden.
Heldigvis endte stykket som det skulle, efter vi havde været gennem masser af fantasier. Det var festligt, sjovt og til tider også så farligt, at vi så nogle publikumbørn kravle op på deres "medbragt voksne" :-) når det blev for uhyggeligt. Børnene blev indhyllet i handlingen hele den første time, men hvor man kunne mærke, at det sidste kvarter var l-a-n-g-t for flere af dem.
En dejlig forestilling - en god måde at være sammen med familiernes mindste på en lørdag eftermiddag. Iøvrigt imponerende at skuespillerne (og resten af personalet) kunne magte at have 2 forestillinger med kun ½ times pause imellem. Det siger noget om, hvad Aalborg Teater kan - og vil. Tak for det og for forestillingen konkret :-)








Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
The Wether Report
Spilleperiode 24. apr - 26. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr