Velspillet cliché
Vurdering:
Samlet vurdering:
"Inden jeg fylder 67" er et moderne teaterstykke, der skildrer den 66-årige lærer, Jane Juskas trang til – og besværligheder ved at bryde med den tilværelse hun har levet i over 30 år - alene, uden en mand. Hun panikker ved tanken om, at hun måske har modtaget alle de kys, kram og berøringer, hun nogensinde kommer til at få, og sætter en kontaktannonce i avisen.
Sådan begynder hendes jagt på noget, som hun mener kan fuldende hende som person - noget interessant, og noget, der vil få hende til at føle sig smuk og elsket igen - at blive rørt og få en hel masse sex. Jane går konsekvent efter de forkerte mænd, fordi hun er bundet af, hvad der er tabu - og ikke af, hvad der i virkeligheden binder mennesker sammen.
Med stykket opstår der en respekt for, at kvinder oppe i alderen søger en realisering af sig selv, og Jane viser eksempelvis, at hun også kan være af interesse i unge mænds øjne. Når det så er sagt, bliver det også lidt kvalmende i længden, og Janes søn Andy, i 30erne står som en skikkelse baggrunden, og giver publikum dårlig samvittighed over Janes søgen efter noget interessant, når hun udadtil negligerer at hun har en søn - der forøvrigt hader, hende for den hun er.
Stykket skulle på ingen måde have været længere, for manuskriptet er tyndt skrevet - dog meget, meget velspillet! En usynlig kongekrone for det!
Alt i alt en velspillet cliché.