Tankevækkende, moderne og nærværende monolog

Det er altid en særlig intim oplevelse, når forestillingen er på værkstedet. Publikum stimler sammen på rækkerne, de fleste med et glas vin i den ene hånd og deres partner i den anden. Forestillingen henvender sig til det ældre publikum, hvilket er tydeligt at se bland dem, der er dukket op - (teaser) - men de unge bør også opleve det!

Salen er fyldt, og forventninger sat ned. 60 minutter, én kvinde, en meget enkel scenografi; hvad mon det kan?

Ghita træder ind på scenen og formår at forvandle den enkle scenografi til perfektion. Hele scenen bliver brugt, og med indlevende og bevægende koreografi forvandles rummet til én stor livsfortælling, hvor Ghita har publikum med hele vejen. Særligt de stille øjeblikke, kun med musik og dans, skabte bevægende momenter og gjorde forestillingen hel.

Salen er fyldt med mild latter, stemningen er lun, og fortællingerne fra scenekanten bliver leveret med en ærlighed, sårbarhed og humor, som de færreste kan præstere alene.

I rollen som den ældre dame, Bente Rasmussen, fortæller Ghita om livets store spørgsmål, faser og udfordringer. Hvordan vi skal lære at sætte pris på vores krop, kærligheden og livet, og ikke tro på alt, hvad vi ser på internettet. Altsammen leveret i en fin balance mellem humoristiske indslag, følelsesladede scener, vredesudbrud og hjertevarme fortællinger.

Man får indtryk af, at forestillingen primært henvender sig til det ældre publikum; men undervejs som emnerne om kropsskam, samtykke, grænsesætning, selvaccept og dét at hvile i sin krop- og udvikling italesættes, ville man ønske at de unge sad i teatermørket og lyttede med. Ghitas fortælling har en tydelig morale, som netop de unge kvinder (også) kan lære meget af.

En rutschebanetur af følelser, leveret som en lang monolog. Personligt var jeg klart fanget mest af første halvdel, men de små koregrafier undervejs gjorde det spiseligt, og gav et tiltrængt skift i en monolog, der ellers kan blive lidt lang.

“Vi skal gribe nuet, og ikke hænge i det der var”

Forestillingen slutter af med jubel og et stående bifald fra publikum. Ghita formår at fylde scenen ud, og det er bestemt et besøg værd. Tillykke med jubilæet, og med en vellykket forestilling, Ghita!