På med vanviddet

Når man kalder sig ”Skævt Vanvid” - så er signalet sendt.

Selvmords medister, wc-kummer, tumlinger – råben og skrig. Intet skal mangle, når 15 unge fra dramaturgi studiet i Århus, lader ”Vejen til hullet” rulle over scenen.
Absurd teater med sort humor og masser af energi og store armbevægelser. Fire små sketcher, med skæve skæbner og groteske situationer, forbundet og ledsaget af Poul Mortensens musik – uden hvis rytmiske lydspor forestillingen ville have været fattigere.

Åbningsscenen, om urimeligheden i at begå selvmord på en onsdag – og glæden ved selvmorsslagterens kilometer af selvmordsmedister – æd dig ihjel - slår tonen an.
Så ruller Wc-kummerne ind på scenen og spiller en central rolle i resten af forestillingen. Bedst og uimodståelig, er den strikkende hustru på ”kummen”, der har stukket ”en klipsemaskine”– som manden netop står og skal bruge – op i anus. Her svinger forestillingen pludselig. Her lugter man talent hos pigen, der ender med at blive klammet op på væggen, for ikke at blive væk!
Og så triller tumlingen, stor og sort, rundt på scenen, med en baggrund af dansende hænder og blomster, en siamesiske-tvillinger læge og mylder af sort klædte aktører – og hvor livets hemmelighed (tror jeg nok) ligger på wc-kummens bund, som en selvlysende kugle – og punkteres (selvfølgelig).
Forvirret?
Forståeligt nok.
Og det er netop vanviddets pointe.
Men desværre er det ikke nok. Forestillingens instruktør og forfatter, Jeannette Muntzert Jacobsen, har arbejdet med et ungt hold – der hvad de mangler i skuespil kunnen, har de til gengæld i energi og gå på mod. Absurd teater, har en stor spændvide, men selv i vanviddets anarkisme, skal der være en kærne - den smuldrede desværre.

Det er ”Skævt Vanvids” debut - det ville være vanvittigt at tage modet fra dem. Så på med vanviddet og giv plads til skæverterne.