Fokus på livets forgængelighed

Det første indtryk vi fik da vi satte os på vores pladser var en scene dækket til med sand formet som en klit, og vand der løb under en lille badebro der var sat op på scenen. dette gav en oplevelse af at være på en strand en sommerdag hvilket for mig virkede rigtig godt. Man følte man blev trukket ind i stykket allerede før det var gået igang.
Skuespillerpræstationerne var alle gode, dog skal Jakob Hannibals præstationer i forhold til at spille de to drenge fremhæves, da man trods hans alder sagtens kunne forestille sig situationerne i forhold til hvordan de ville have set ud med en lille dreng i virkeligheden.
Det var til tider lidt svært at finde rundt i hvem der var hvem, når scenarierne skiftede, men dette gjorde efter min mening kun stykket mere interessant.
Det er et stykke der får en til at tænke over livet, især den sidste scene hvor Carsten Svendsen bekriver sin forandring fra stærk til svag har indpræntet sig min bevidsthed.

Den eneste anke til stykket var at det til tider var svært at tyde hvad meningen var når bølgerne gik højt.

Jeg håber på at se mere af den form for teater i fremtiden, tak for en god oplevelse.