I DAG:
Anbefaling - Scene

Syret prom-night apokalypse til tunerne fra 00’erne og 10’ernes største hits

KATASTROFE anbefalet af Mina Riishøj Gierahn
26. november 2019
Vurdering:
Samlet vurdering:
Katastrofe” er mildest talt en syret og utraditionel fortælling og formidling af amerikansk highschool-kultur. Fem arketyper driver fortællingen om Doom Darling High og dets inhabitanters eminente undergang. Emodrengen Dark (Emil Veber Rasmussen), cheerleaderen Ponytail (Mette Gregersen), fodboldhelten Bobbi (Jakob Femerling Andersen), den nørdede new-girl Corny (Emma Silja Sångren) og den flamboyante queerfyr Unicorn (Viktor Medom). ”Katastrofe” er et legende, kikset (på den gode måde) og højstemt stykke. Truppen leverer stedvist overbevisende og imponerende skuespil og fængende karisma og udstråling, mens enkelte scener er præget af mindre overbevisende portrætteringer. Særlige roller i stykket er dog exceptionelt krævende, og vil være udfordrende for selv de mest erfarne skuespillere. Ingens mangler var dog så graverende at stykket led stor nød, tværtimod blev der ”løftet i flok” stykket igennem, og resultatet var ganske underholdende og tilfredsstillende. Scenografi, rekvisitter og lysdesign var upåklagelig, mens lydsiden var glimrende, om end en anelse støjende til tider. En kæmpe hånd til Rasmus Juncker på trommer, som med strålende timing og dristige trommeslag skabte stemning, flow og sammenhængskraft stykket igennem.

Stykket er utvivlsomt stærkest visuelt og auditivt, samt i det komiske indhold. Indholdsmæssigt er der mangler og kritikpunkter, som dog hurtigt falder i baggrunden både under og efter stykket. Til tider prøves der for meget, der forsøges at skabe en dybde og en ”edge” der bare ikke slår igennem. Det er et lystigt, outreret, excentrisk og visuelt underholdende stykke, og lad os holde os ved det.

Opsummeret - på trods af at alle elementerne er kendte, plottet og karaktererne genkendelige og tematikkerne fortærskede, så er ”Katastrofe” et brændende originalt kludetæppe af stereotyper, popkultur og ungdomskrise. Det er bestemt værd at se.

Jeg lover dig, du har ikke set noget lignende før.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
BETTY BLUE
Spilleperiode 2. maj - 17. maj
GÅDEKATALOGERNE
Spilleperiode 1. maj - 5. maj
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
VREDENS BÆR
Spilleperiode 2. maj - 1. jun