De fantastiske fem.....

Endnu en gang er det en fantastisk oplevelse, at se hvad 5 dygtige skuespillere på Aalborg Teater kan få ud af et manuskript - og stort set uden rekvisitter. Fantastisk!
Stykkets handling vil jeg ikke gå i dybden med, da den er beskrevet mange steder - men derimod vil jeg skrive lidt om "det vi så".
Vi så et godt team, som vidste hvem, der gjorde hvad, hvornår.
- og som publikum vidste vi bestemt også hvad der skete, og skulle ske, enten fik vi sceneskift ved hjælp af en klokke, eller fik det simpelthen at vide i ord, lige inden tingene skulle ske. Man skulle være noget "tumpet" - hvis man var i tvivl.
Alle spillede op til deres bedste; og derudover fik vi set noget helt ekseptionelt fra Andreas Jebro. Hvordan kan man have SÅ meget kontrol over sin krop, at man uden videre "bare" kan foregive at være den mest yndefulde græshoppe. Det var helt UTROLIGT at se på. Ja, yndefuldt er altså det mest dækkende ord, der falder mig ind. Og Amalie Dollerup spillede fremragende, uanset om hun var den lille kineser, en 30 årig skilsmisseramt alkoholiker, eller blot et skelet... der vidste at om et øjeblik ville hun blive ramt af 4 hårdtkastede spandfulde vand. Og sjældent har vi set to mænd, bevæge sig som stewardesser så flot som Lars Lohmann og Mads Rømer. Holder vildt meget af deres kropssprog, når de trækker med trolleys :-) Marianne Høgsbros skønne måde at fortælle om de enkelte retter, gav os jo lyst til et besøg i virkelighedens restaurant "Den gyldne drage".
"De fantastiske fem" bør have ros fra start til slut - forfatteren/instruktøren skal have ros for langt det meste. Selve afslutningen kunne såmænd godt have været knap så blodudgydende, og vi havde nok forstået meningen endda.