Lidt kedelig oplevelse

Idéen er god - at lave en nutidig forestilling om os som hulemennesker, der ser fjernsynsmediet som den eneste virkelighed. Desværre er forestillingen bare ret kedelig og monoton. Den beskrives som fysisk teater, men skuespillerne gør ikke brug af deres krop på en særlig interssant måde, koreografierne er flade og farveløse.
Alt drukner i teknik, som for eksempel - hvad kan vi gøre interaktivt med en computer og en skærm. Dette gør, at forestillingens budskab virker selvmodsigende. Først oplever jeg som publikum, at barnet får de voksne til at lege i en verden udenfor fjernsynsstuen, men pludselig bliver legen overtaget af teknikken, så det vi ser, er de to kvindelige karakterer i en fiktiv verden på skærmen med baggrund af vand, himmelen og det ydre rum . men de ér jo ikke dér i den virkelige verden, de er jo stadigvæk i en illusion af virkeligheden på en skærm, så hvad er pointen egentlig med denne forestilling?
Undervejs oplevede jeg det voksne publikum grine af genkendelsen i de to kvindelige karakterer og deres besættelse af BO BEDST, men børnene sad for det meste stille med et uforståeligt blik. Er denne forestillings målgruppe virkelig 5-12 år?