Komedie! ...skolekomedie

Jeg skal prøve at holde denne anbefaling kort og saglig.

Lad os forestille os en trekant, hvor vi siger, at der i toppen ligger skuespil, der er så godt, at man kan komme helt i tvivl om, om det overhovedet kan passe, at det var så vildt.

Under det kommer professionelt teater. Så kommer amatør teatret. Under det kommer skolekomedien. Og så kommer.. så kommer En Sælgers død.

Jeg ved nærmest ikke, hvor jeg skal starte eller slutte, og det samme gælder åbenbart for teatergruppen Stormen, der denne gang måtte sende mig hjem med en ganske simpelt ufoglemmelig aften.

For nu egentligt at komme til sagen blev megen energi brugt på skuespillere, der lavede unødvendige armfagter, gik frem og tilbage uden nogen videre grund, cigaretter, der skulle tændes (men som selvfølgelig ikke skulle tændes) og andre ligegyldigheder. Skuespillet lå for op til flere skuespillere under standpunktet.

Slutteligt vil jeg sige, at jo.. jeg har selv spillet meget skuespil. Og jo. Jeg har selv skrevet teater. OG JO. jeg har også instrueret et stykke...

1 stjerne af ren respekt for tiden, der er lagt.