Intimt og smukt
Vurdering:
Samlet vurdering:
Det regnede ned i stride strømme, da vi skulle se Drømmenes rige. Jeg var derfor i tvivl, om forestillingen på båden mon blev aflyst, men heldigvis er en smule regn ikke nok til at aflyse denne smukke oplevelse på Furesøen.
Der er plads til ca. 30 tilskuere på båden, så oplevelsen var meget intim og smuk. Musik, sang, natur og flotte præstationer fra skuespillerne gav en helt unik oplevelse. Det var rørende og medrivende.
Mit kendskab til J.P. Jacobsen stammede inden forestillingen skammeligt nok alene fra Jette A. Kaarsbøls ”Den lukkede bog”, men et manglende kendskab til J.P. Jacobsen er ingen hindring for at blive fascineret af forestillingens skildring af hans kamp og talent.