Alt for meget knas - alt for lidt knald

Forestillingens motiv krydres med variationer over en af Dirch Passers mest geniale improvisationer: Fingernummeret fra Cirkusrevyen i 194. Den med da-da-da-da… I Mungo Park bliver den arrangeret med en strittende finger og et hul - nogle gange rammer den strittende fingeren hullet, andre gange taber den kraften. Gennemført morsom er Lea Baastrup Rønne med sine fingre…. først pegefinger, så langemand, ringefinger og lillefinger, som ringen hopper op og ad ad i ekstase og gennemført gruppesex.

Hvad skal man mene om slutningen? Først og fremmest skal den ikke røbes her for ikke at tage spændingen fra de potentielle teatergængere, som varmt kan anbefales at tage turen til Kolding. Moralen er, at vi skal knalde, men det lugter også lidt af happy ending. Men som en tilskuer sagde, da der gik for mange ord og for lidt kropslighed i den på scenen: »Så gør det dog!« Efter et par timers tragik og komedie er det befriende, at der sker noget. »Elle Belle Bolle« er genkendelig, underholdende og vitalt godt spillet.

Midt i al pornoficeringen er vi blevet puritanske og bornerte. Ikke ligefrem det, der var meningen med »Elle Belle Bolle«-bogen, der var en reaktion mod 1960ernes forkvaklede seksualundervisning i skolen. Mungo Park giver et godt bud på en forklaring, hvorfor der er mere knas end knald i de danske soveværelser.