En lidt tynd kop te i ellers fint barokt porcelæn....

"Henrik og Pernille" er en klassisk Holbergsk forvekslingskomedie i light-klassen. Lakajen Henrik og tjenerinden Pernille er begge sat til at forberede deres herskabers kommende bryllup, men falder begge undervejs for fristelsen i at iklæde sig deres herskabers fine klæder og gøre kur til hinanden - under cover. Så bliver brylluppet sat, og de tror begge, at de har skudt papegøjen. Indtil de rigtige herskaber dukker op, og maskerne begynder at falde.

Hele forvekslingen kommer der meget sjovt ud af. Holberg er fantastisk til at udstille hykleriske og skabagtige karakterer, og det bedste ved "Henrik og Pernille" er da også, når Ann Eleonora Jørgensen (Pernille) og Jens Jacob Tychsen (Henrik) gør kur til hinanden og parodierer herskabernes måde at være på. Tychsen, der taler pladderfransk som Jean de France og Jørgensen, der spiller koket fnisende og fruentimmersk, mens hun samtidig himler med øjnene til publikum og bander og svovler i det skjulte.

De taler, grynter, fniser, lokker og flirter med et fantastisk komisk overskud. Kostumerne er et vidunderligt syn og teatret i Grønnegaarden er den perfekte kulisse på en lun sommeraften, hvor fuglene synger om kap med skuespillerne.

Men "Henrik & Pernille" er ikke et af Holbergs mest interessante stykker, og det bliver for langtrukkent med lange forklarende scener, der ikke rigtigt fænger. Der bliver kogt lidt for meget suppe på lidt for magert kød. I komedier som "Den Stundesløse", "Jean de France", "Erasmus Montanus" eller "Den politiske kandestøber" er der mere bid, både pga. en større grad af politisk og samtidsrelevant satire og pga. af mere neurotiske, markante hovedpersoner. Stykket siger os ikke nok...men det er fint og fornøjeligt at kigge på.