I DAG:
Anbefaling - Scene

Top underholdning

Vi elsker og ved ingenting anbefalet af Henrik Faarup
10. december 2015
Vurdering:
Samlet vurdering:
”Vi elsker og ved ingenting” er topunderholdning med super stærke skuespillerpræstationer og en helt fantastisk historiefortælling.

Historien tager sit udspring i et par, der forsøger at tilrettelægge og planlægge deres liv i alle henseender. Parret møder et andet par, idet de to par har indgået en aftale om at bytte bolig. Langsomt men sikkert bliver vi tilskuere til det moderne liv, som vi vel nok alle i mere eller mindre grad selv lever.

Skildringen sker på en underholdende, indfølt og til tider meget humoristisk måde. Stykket giver anledning til at vi som tilskuer reflekterer over flere spørgsmål, såsom:

- Når vi lever i et parforhold, prioriterer vi så vores eget
ego højere end vores partners behov?
- Og på trods af at vi prioriterer vores eget ego højest, så
affinder vi os med vores partners mærkværdigheder og
tilbøjeligheder.
- Det at leve i et parforhold, er det med baggrund i et ønske
om at dele alle vores hemmeligheder med hinanden eller
er der ting som vi kun ønsker at dele med os selv?
- Historien bringer os også forbi fristelser og utroskab,
hvilket vel udspringer i, at græsset ofte synes grønnere på
den anden side, når vores egen græsplæne bliver usynlig i
daglige trivialiteter.

”Vi elsker og ved ingenting” er absolut top underholdning og indeholder hele pakken, der giver mig som teatergænger, stor lyst til at gå oftere i teatret.

Jeg kan på det varmeste anbefale stykket!

Tak for en god og underholdende aften!

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
The Wether Report
Spilleperiode 24. apr - 26. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr