Debatskabende og hjertevarm forestilling

Forestillingen 'Gidslet' udspiller sig i en ghetto i Danmark, hvor man følger to ærkedanskere som har besluttet sig for at flytte ud/ind i ghettoen for at mærke pulsen indefra og gøre en forskel. Sideløbende følger man en anden af ghettoens beboere, Abdi, som er en ung fyr, der går og døjer med hverdagens stress: sladder, familie og fremtidsbekymringer. Netop som alle tre parter er ved at miste modet, mødes de, og en håbløs situation udvikler sig til en absurd, hjertevarm og forløsende slutning.

'Gidslet' er en velfungerende komedie, der formår at debatere alvorlige og relevante emner. Skuespillerne brillierer i karaktererne som stereotype, men alligevel troværdige mennesker - og det er en underdrivelse at sige, at lattermusklerne ikke kom på overarbejde.

Fra start til slut følte jeg mig underholdt og inkluderet, og selv det meget blandede publikum gav også udtryk for dette. Jeg ville ikke tøve med at tage ind og se den igen, tværtimod, jeg ville tage venner, bekendte, fremmede og politikere i hånden med ind til 'Gidslet', fordi denne forestilling emmer af store emner, der til dagligt bliver overset og lagt i glemmebogen.

'Gidslet' kom ikke ind på farlig grund, og kom heller ikke med så mange nye indspark til debatten. Men på den anden side, så var fokusset måske netop mødet mellem de alt for ofte isoleret parter i integrationsdebatten og de uvidende danskere fra legusterkvarteret.