I DAG:
Anbefaling - Scene

Mange ord og faktuelle oplysninger.

OW BUNKER anbefalet af Doris Knudsen
10. maj 2019
Vurdering:
Samlet vurdering:
Forestillingen tog sin begyndelse med, vi blev orienteret af Peter, Jacque Lauritsen, om hvem var O W Bunker.
Peter var på det tidspunkt en mangeårig opkøber/sælger i firmaet helt som hans far også havde været det. Peter påpegede flere gange, at vi skulle huske han havde mange års erfaring.

Derudover havde mellemlederen Marianne, Petrine Agger, også været ansat i mange år, og var en uvurderlig styrke for firmaet, og fungerede som leder, HR-chef, seniorsælger m.m.m.

Kort tid herefter blev to unge fremadstræbende kvinder ansat af chefen John, Alexander Clement. Det var Constance, Lærke Engelbrecht, som havde været ven med chefen i mange år. Herudover var det Louise, Jela Abildgaard, hvis ansættelse skyldtes nogle fantastiske salgstal ude i en af samfundets øvrige virksomheder.

Tiden gik sin gang i firmaet, og Constance havde sit daglige virke fra Schweiz.
Louise arbejdede på hovedkontoret i Aalborg, og spidsede albuerne godt og grundigt.
Hun ville være den førende opkøber/sælger i firmaet. Selv Peters faste storkunder lavede hun aftaler med uden om Peter, og fik ros og bonusløn for det.
Efter en kort periode blev Louise forfremmet, og ansat som chef i Singapore.

Firmaet handlede og tjente penge som aldrig før, derfor var det naturligt, de valgte at lade sig børsnotere.
Det blev begyndelsen til O W Bunkers slutning!!!

Når man er et aktieejet firma, skal man fremlægge regnskaber hvert kvartal, hvilket her betød, at Constances, og siden Louise og Mariannes, kreative bogføringer, kom frem i lyset.
Det var tydeligt, de alle tre gik ned pga presset - og John var heller ikke upåvirket, men det var jo ham, der var chefen....

Inden for ganske kort tid - helt konkret 7 måneder - gik O W Bunkers konkurs.
Deres netværk var smuldret, og havde alle vendt dem ryggen, da de havde behov for økonomisk hjælp og støtte.

Dette var en kortfattet beskrivelse af O W Bunkers historie i 2014, og i virklighedens verden, er sagen endnu ikke afsluttet.

Handlingen på teatret var bygget op over O W Bunkers færden, men naturligvis ved "vi" ikke alt, der foregik indenfor murene, men JEG ved, at Teater Nordkraft har fremsat en fantastisk teaterudgave af forløbet.

Skuespillerne spillede alle karakterne med braveur, og vi var på intet tidspunkt i tvivl om, hvad vi kunne forvente af personerne hver især.

Teateret kunne mere være i tvivl om, hvad det "dumme publikum" vidste, så flere gange blev forestillingen sat på stand by, fordi en af de "kloge medvirkende" lige ville forklare os et svært ord, som havde stor betydning for forståelsen af forløbet.
Det var ord som: strukturerede produkter, bonussystem og Børsprospekt mm.
Det gav både god forståelse, og en hyggelig atmosfære.

Sjovt nok forklarede de os ikke, hvad flødeboller og Barolo er, udover det var det de brugte til at bryde tavsheden på kontoret med, den dag firmaet var gået konkurs - og de derfor ikke måtte og kunne arbejde, som de var vant til.

Afslutningsvis vil vi sige til alle på teatret: "I gjorde det SÅ godt alle sammen, og vi holder meget af at komme hos jer, og denne aften blev vi både godt underholdt, fik indsigt og også noget at tænke over med os hjem".
Tak for en herlig aften, og vi anbefaler klart, at rigtig mange nordjyder vil købe billet fra nu og indtil den 24. maj.





































Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Hamburg Ballet John Neumeier
Spilleperiode 16. maj - 18. maj
SØREN ELSKER KATINKA
Spilleperiode 5. maj - 22. maj
Live in Turku
Udgivelsesdato 17. maj
Papmaché-reglen
Spilleperiode 8. maj - 8. jun