I DAG:
Anbefaling - Scene

Ambivalent

INFLUENCER INFLUENZA anbefalet af Jane Prior
6. februar 2020
Vurdering:
Samlet vurdering:
Skal jeg give stykket mange stjerner for præstation og aktualitet eller skal jeg give det ingen svarende til sandsynligheden for at jeg anbefaler nogen at se dette stykke.
Aktualiteten er i top. Mine voksne piger er blandt de tusindvis af følgere, og de fortæller om dillen. De har lært mig nye ord som hashtag, mime etc, som jeg så slog op i nudansk ordbog. Skuespillerne får sammen med en fin lyseffekt videregivet et troværdigt image af de daglige indslag. Det er også sjovt og satirisk, og ”et hårdt liv”, og ”synd for mig” med ups and downs og møder med promotor.
Det bliver mere interessant med journalisten Sabro, som stiller sig kritisk overfor informationsværdien og lødigheden i budskaberne, sikkert fordi han matcher mit livssyn. Men kort efter så er han ramt af vira, og er smittet med influencer influenza og bliver som en marionetdukke foran et kamera, for lutter mammon, så hvor blev autenciteten af. Der, netop der, forsvandt stjernerne.
Da vi slutter, så føler jeg en væmmelse, som ikke er ulig, den væmmelse, jeg har hver gang jeg har set et glimt af den nuværende amerikanske præ sident eller et citat af ham.
Selvom det er en dille, så behøver man jo ikke at følge den. Selvom der råbes brand, så behøver man jo ikke stille sig op og se ødelæggelsen. Ditto for ham med håret. Desværre forsvinder det ikke, ved at tie det ihjel.
Jeg overvejer også om jeg skal stoppe som anmelder, for jeg er jo selv influencer !!!! Av

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
The Wether Report
Spilleperiode 24. apr - 26. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr