Fuldendt, smukt og indlevelsesrigt!

"...And It Ends Twice" består af to stykker. Et om henholdsvis fysisk eksistens, og det andet om mental eksistens. Umiddelbart synes de to mindre forestilling ikke at have noget med hinanden at gøre, men med baggrundsinfo og funderen over vores forskellige eksistenser samtidig med danseforestillingerne, synes det hele at give mening og ydereligere overvejelser omkring vores generelle eksistens som mennesker og vores handlemåder, tanker, udtryk og adfærd med andre mennesker og levende eksistenser. TØRST og MENTAL leder os ind i et virvar af et følelsesmæssigt univers, med puls, skarphed og nerve, som danserne formår at visualisere for os.

I TØRST ser vi to mænd, i intim nærkontakt med hinanden. Af og til bliver man helt i tvivl om det er ét dansende/bevægende element, eller om det nu alligevel er to. Er det overhovedet menneskelige skabninger? Det kunne lige så vel være udforskende dyr i deres bevægelse gennem tørken i det varme ørkensand, ledt videre af deres TØRST til næring og overlevelse, både fysisk og psykisk.

MENTE er som en klar kontrast til TØRST. Her dykker vi ind i en trancelignende drømmeverden af tanker, underbevidsthed og en ledende puls, understøttet af blinkende lys og pendulagtige bevægelser, som går igen hos danserne og deres monotome, svingende ben fra side til side. Her bevæger danserne sig ikke lige så tæt, som i TØRST, men er derimod mere i deres egen verden. Denne bryder de dog ind og ud af i tide og utide, som eksploderende søgende sjæle. Som koreografen på MENTE selv udtaler, træder vi ind i en uvirkelig virkelighed. Vi giver os hen til udtrykket og stemningen, og en dagdrømmende trancelignende tilstand opnåes. Vi vågner først rigtig op, når lyses tændes igen, og den mørke sal forlades.

Danserne i forestillingerne er så professionelt overskudsagtige og kontrollerede, at man slet ikke overvejer at man med et giver sig hen til dem, og føler sig i trykke hænder fra første sekund. Alt er gennemarbejdet og fuldendt ned til mindste detalje. Indlevelsen og nerven er hele vejen igennem på et så højt plan, at man bliver fængslet til sædet og blindt lader sig føre ind i den kunstneriske sfære, hvor alt kan ske.
Dette er en oplevelse værd, som alle burde gribe chancen af. Tør du lukke op for dine følelser og lade disse uforglemmelige indtryk komme ind?