I DAG:
Anbefaling - Scene

Et boost af sanselighed og intimitet

Tændt anbefalet af sidsel lium
8. april 2018
Vurdering:
Samlet vurdering:
Husets Teater forestilling, Tændt, er et sanseligt og intimt møde med skuespillerne; Helle Kvint og Line Svendsen, der eksperimenterer med egen krop og sanserne for hvad det vil sige at være tændt. Det er en humoristisk forestilling om det at være slukket og ikke kan finde sin indre seksualitet som middel aldrende kvinde. De provokerer med forestillingen om den perfekte kvinde, der hele tiden skal være tændt, klar og nysgerrig på vilde fantasier, men også hele tiden være tændt og i kontakt med deres sanser og kunne ”mærke” efter i deres krop. Men problemet er hvad hvis man ikke mærker noget eller ikke kan tændes? Hvad hvis man er slukket?
Indledningsvis starter forestillingen med et metaperspektiv om at de to skuespillere ikke kan finde stik kontakten og derfor ikke kan være tændt og tænde for forestillingen.
Musikken er velkomponeret af Dj Rosa Lux, som henfører en til et drømmende, sanseligt og lækkert univers, der passer godt med lys og scenografi. Den minimalistiske scenografi med lyspanelser skaber et smukt og visuelt rum ved at de kan flyttes og skabe nye visuelle former. Lyd, lys og scenografi matcher hinanden og skaber et sanseligt rum.
Derudover leger Kvint og Svendsen med Brechts verfremdungseffekt, ved bl.a. at klæde om på scenen, lange sceneskift (hvor man kan høre de er ved at gøre sig klar til ny scene) deres teatralske gestik og deres italesættelse at det er en forestilling de er ved at lave. Således bryder de med illusionen ved at gøre publikum opmærksom på at det er teater.

Kostumerne er virkelig smukke og originale, der passer ind i det ironiske og legende rum, hvor Kvint og Svendsen eksperimenterer med deres seksualitet. Eks. ses et kostume lavet af papir, der dækker deres kroppe, som formentlig symboliserer kvindens kønsorgan, eller kønshår, som danser rundt på scenen i en koreografisk og fysisk teaterform. Der er mange smukke og nærmest koreografiske scener, hvor de danser sensuelt rundt om hinanden og leder efter hinandens erotik. Det var meget udtryksfuldt. Desværre blev det i mine øjne for humoristisk, og hvor man ikke vidste om man skulle grine eller være seriøs, men at stykket sagtens kunne bære mere seriøsitet ved eks. de mange dansende scener. For de var nemlig virkelig smukke!
Kvint og Svendsen skaber et intimt og nærværende rum ved at være nøgne på scenen og se deres krop udefra i et neutralt og objektivt lys.

Alt i alt en rigtig flot og sanselig forestilling, som jeg i den grad kan anbefale.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb