Livet kan ikke leves baglæns

Jeg kendte ikke Københavns Musikteater, så tak til Kulturkongen for at have åbnet mine øjne for dette teater i en meget smuk bygning i Indre By.
Når det nu var i et Musikteater var det heldigt, at musikken var suveræn og løftede stykket. Dygtige musikere sikkert med den fornemme uddannelse, vi har på Rytmekons.
Der var også tale om fin udnyttelse af intimteatret med en scene, som blot var gulvet mellem stolerækkerne. Absolut spændende.
Der var flere meget smukke sange af komponist Michael Vesterskov, elegant fremført af skuespillerne. Skuespillet var kompetent og nærværende.
Hvorfor så ikke mere end 3 stjerner.
Fordi jeg simpelthen ikke fattede historien. Jeg gjorde mig umage, kunne se parallellerne til Alice i Eventyrland, forstod at det var en kvinde i krise, men jeg fik ikke hold på fortællingen. Og det er ikke godt. Jeg måtte hjem og læse i programmet og tale med min partner. Ikke det værste der kan ske, men det værste i forhold til et teaterstykke.
Det må være klart for skuespillerne, at det ikke forstås. Der var ingen i salen, der havde forstået, at stykket var forbi. Pinlig lang pause og et lille diskret klap fra en ansat, før vi andre stemte i.
Ærgerligt.
Jeg går gerne i Musikteatret en anden gang og håber på et bedre stykke.