Vidunderligt karakter-stykke

Jeg vil starte ud med at bemærke at både kostumer, kulisser, og musikken var utroligt gennemført, imponerende, og tidskorrekt. Stykket er oprindeligt skrevet af Anton Chekhov i 1897. Odense Teaters opstilling er der ikke meget nyfortolkning over, stykket lægger sig ret tæt op af det oprindelige, udover det lejlighedsvise moderne musikstykke. Stykket følger den gamle professor og hans unge kone Yeléna, under deres besøg på deres gods i landdistriktet, hvor både Vanya – bror til professorens afdøde kone - og den lokale doktor Astrov, forelsker sig i den glamorøse Yeléna. På godset lever den unge Sonya også, datter af professoren og hans afdøde kone. Stykket er drevet af dialog med fokus på karakterudvikling, hvilket kan få nogle scener til at virke langtrukne, især hvis man er uvant med den russiske litteratur. Der er dog en del vidunderlige komiske øjeblikke, der bragte stor begejstring blandt publikum. Humoren er sofistikeret og fremstår naturligt i stykket. Temaerne ”lykke” og ”forelskelse” er det centrale i stykket. Der er en nydelig subtilitet i både handling og skuespil. Skuespillet var generelt rigtig godt, men Marie Nørgaard (Sonya) og Anders Gjellerup Koch (Vanya) fortjener især lovprisning her med deres dybt imponerende, nuancerede og fremragende skuespil. Alt i alt mener jeg at det er et vidunderligt stykke, man lærer langsomt karakterene at kende og bliver investeret i deres udvikling. Jeg fandt 2. akt langt mere fængslende end 1. akt, muligvis pga. den medrivende eskaleringen af følelsesudbrud. Alt i alt et underholdende stykke, hvis du har tålmodighed til de lange dialogdrevne scener.