Tabubelagt emne????
Vurdering:
Samlet vurdering:
Hvor var I sjove !!! Det var et hylemorsomt stykke; som dog havde en historie eller rettere et emne, der kunne belyses i dagens Danmark.
På trods af jeg ikke hører til målgruppen i selve stykket, synes jeg at forstå Janes (Marianne Høgsbro) panik.
Samtlige skuespillere spillede rigtig godt, og scenografien var spartansk men meget velfungerende. Men i dette stykke er der jo allermest fokus på hovedrolleindehaveren. Marianne Høgsbro har en helt speciel evne, som hun også benyttede i denne rolle. Marianne kan fortælle så intenst fra scenen og ud til publikum, at man får en følelse af, at vi er hendes nære venner.
Et godt eksempel på dette var 1. scene efter pausen. Marianne "betror" sig næsten til os om sit sexliv - som dog stoppede, da hun var i 30'erne!
Men hvor var det dog godt, at Jane/Marianne besluttede at indrykke en kontaktannonce i et seriøst tidsskrift, og bl.a. skrev at hun var glad for at læse. Og som ynglingsforfatter nævnte hun Trollope. Hvad dette navn kan blive til, hvis man er "en-smule-ordblind-mand", kan jeg kun opfordre alle til at gå ind og høre om på Aalborg Teaters Lille Scene ;-)