I DAG:
Anbefaling - Scene

Høj kvalitet og relevans for lukningstruede landsbyer!

Forsamlingshuset anbefalet af Rikke Kæhlershøj
28. april 2011
Vurdering:
Samlet vurdering:
Jeg kan næsten ikke få armene ned af ren begejstring efter at have set forestillingen "Forsamlingshuset" i Øster Skerninge Forsamlingshus, langt fra de normale skrå brædder.

Julie Maj Jakobsen, som også skrev manuskript til Teater Momentums succes ”Voksne kan ikke blive bange”, har gjort det igen! Så enkelt, men endnu engang så medrivende og relevant!

Jeg er selv opvokset med vidder og stor himmel, forsamlingshus, en tom kirke, en lukningstruet Brugs og en grisk svinebonde, så der var genkendelighed for alle pengene. Ikke mindst fordi publikum sad i hestesko med kaffe og kage på bordet, som var vi med til én af livets store begivenheder.

Men ”Forsamlingshuset” kommer meget længere omkring end (den krakelerede) landsbyidyl. Danskhed, demokrati, åndsfrihed, afstanden til ”de fremmede”, krigen i Afghanistan, kernefamilien, udvikling og initiativ bliver berørt med lige dele humor og alvor.

Martin Geertz og Line Bie Rosenstjerne spiller hver deres skiftende roller med stor præcision og publikum overraskes gang på gang af små dramaturgiske finesser. Finesser er der også masser af under hele forestillingen i form af enkle, visuelle effekter.

Jeg bliver så glad, når kulturen trækkes ud af byerne, ud i krogene, hvor effekten er så meget større, og der er plads til eftertænksomhed. Kulturministeriet bør for en stund droppe fisefornemheden og i stedet punge ud med en danmarksturné til samtlige forsamlingshuse, for her er noget med både høj kvalitet og relevans for lukningstruede landsbyer!

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
DJÆVLEPROJEKTET
Spilleperiode 30. okt - 22. nov
PIXIE
Spilleperiode 11. sep - 4. okt
ANSIGTSYOGA FOR BEGYNDERE
Spilleperiode 11. sep - 30. sep
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 7. aug - 8. aug