Soap-opera i ny form

"Familien" er et letforståeligt teaterstykke, som får samtlige familier i Horton-sagaen, Dallas og One Tree Hill til at ligne ganske almindelige familier. Når det så er sagt, er det dog konstrueret på en dejlig, komisk måde, som på én gang giver både et smil på læben og lidt stof til eftertanke.

Uden at gå for meget i detaljer, handler strykket om en amerikansk familie sat helt på spidsen, hvad angår drama og intriger - man kan næsten ikke forestille sig, at mere kunne være galt i en tilsyneladende velfungerende familie. Selvom man skal lede længe efter en lignende familie, er der ingen tvivl om, at enhver familie på ét eller anden plan kan se sig selv netop denne familie.

Ét af stykkets forcer (udover de talentfulde skuespilleres flotte præstation) er, at det er uforudsigeligt. Under midtvejspausen havde jeg stadig ingen fornemmelse af, hvor stykket skulle ende henne, og hvor er det en dejlig fornemmelse..

Stykket var dog, især under 1. akt, riiimeligt langtrukkent. Der var rigtig mange, lange dialoger (grænsende monologer, hvis man skal være analytisk...), hvor man kunne komme til at glippe lidt med øjnene. Dér røg én stjerne altså. Derudover virkede det til tider, efter min smag, en smule "opsat". Det virker bare ikke naturligt, at to skuespiller i dialog skal stå og kigge direkte ud mod publikum, samtidig med at de skal ligne nogen, der snakker med hinanden. Om det skulle have en symbolsk betydning, skal jeg ikke kunne afvise, men jeg har ikke kunnet gennemskue den. Det blev blot et irritationsmoment for mig.

Alt i alt et spændende stykke, som hev den sidste stjerne hjem under 2. akt. Mange dejlige pointer, og ikke nogen svær forståelig morale. Et humoristisk og autentisk stykke for alle!