Er der plads i dit hjerte?

Det spørgsmål kunne man stille til rollerne i stykket "En plads i mit hjerte", der spiller på Teater Grob.
Hvordan reagerer mennesker, når det værste sker? Et yngre forældrepar mister deres datter i en bilulykke, svogeren er bilens fører. Er der plads til tilgivelse i et hjerte fyldt med sorg, er der plads til at acceptere andres sorg og deres måde at håndtere sorgen på?
Det er spørgsmålene i stykket, der er realistisk og usædvanligt godt spillet af Thomas Levin, Patricia Schumann og især Dar Salim i den sværre rolle som svogeren.
Lidt malplaceret virker Martin Fredbergs præst, som en parodi i det ellers umenneskeligt realistiske set up.
Skuespillerne formår at formidle følelserne, så jeg ikke tænker, det er jo bare teater, de er meget dygtige.
Alligevel sidder jeg tilbage og tænker:"Hvorfor?" Hvorfor lave - og se - et stykke, der er så sørgeligt og forfærdeligt?
Jeg går fra forestillingen imponeret over skuespillet, men uden at vide, hvad jeg kan bruge dette kig ind i andres følelser til.
Jeg får et glimt af andres måde at reagere på, men ingen løsninger.