Alt det gode til mig og mine venner

I stykket hørte vi sangen om alt det bedste til mig og mine venner.
Mit eget cover af den sang i denne sammenhæng ville være alt det gode til mig og mine venner.
For godt var det! Scenografien og æstetikken omkring forestillingen generelt var aldeles betagende i min verden. Hvis kun jeg skulle bedømme det, ville det blive til en klar topkarakter.
Dog har jeg et par anker, der gør, det 'kun' bliver til en god karakter.
For mig blev vokalerne over en bred kam lidt for 'pæne' og musical-agtige. Det clasher i min verden med Gasolin, flabethed og kant - de ord, der først dukker op i mit hoved når jeg tænker på Gasolin. Det er i øvrigt en anke, jeg har med mange teaterkoncerter og ikke kun denne. Tænk hvis man fik eks. forsangeren fra Baby in Vain eller Powesolo eller noget andet lidt mindre 'pænt' til også at byde ind i en sådan konstallation - til at give noget vokalmæssigt kant og en større spændvidde i fremførelserne?
Jeg savner fortællingen i denne (og andre) teaterkoncerter. Jeg mangler på en eller anden måde at finde meningen med det; udover skønheden i set-uppet. I denne sammenhæng er min ledestjerne teaterkoncerten med Nick Cave, også fra Aarhus Teater - her var der både teater (fortælling) og koncert. I denne og mange andre teaterkoncerter mangler jeg en gennemgående fortælling - hvad VIL man med det? Hvorfor er det netop DISSE sange, der er udvalgt fremfor andre?

Men alt i alt:
SÅ flot og gennemført visuelt - en ren fryd for øjet!
Fedt band!
Teknisk dygtige medvirkende.