Middelmådig amatørteater

Publikum blev draget ind i universet allerede ved garderoben. Hvor stewardesser stod klar til at tage imod overtøjet i de fineste kostumer. Baren var pyntet op og rummede allerede fra start en god stemning. På bordene lå programmet. Et veludført stykke arbejde, som der ikke kan sættes en finger på.

Klokken ringer for tredje gang og mørket falder på i salen. I højtalerne lyder stewardessen, som ønsker publikum om bord, informere om nødudgange og ønsker alle en god rejse. Temaet er lagt og tæppet går fra.

På scenen bliver vi præsenteret for en meget enkel scenografi, som danner rammen for et velspillende orkester hele forestillingen igennem. Orkesteret havde god dynamik og spillede dejligt – dog var der en del lydproblemer i starten af forestillingen. Hele første akt bar præg af, at orkesteret overdøvede skuespillerene, hvilket tabte publikum fra starten.
Dette blev dog bedre efter pausen.

Skuespilmæssigt, dansemæssigt (dog en rigtig flot koreografi, men manglede timing) - og vokalmæssigt var niveauet meget vaklende. Der var dog enkelte præsentationer som overskyggede andre. Især politikommisæren som både præsterede skuespillermæssigt og ren vokalmæssigt. Derudover leverede moderen også en god præstation, hvilket hævede forestillingen i smule fra bundniveauet. Sidst men ikke lyste karakteren ”Brenda” helt klat igennem, som den mest helstøbte karakter.

Derudover var der også nogle gode biroller – det er dog ærgerligt, at de går hen og overskygger hovedrollen. Hovedrollen, Frankies, vokal var meget usikker og havde nogle meget iørefaldende pitchfejl som desværre faldt igennem pga. Mangel på overbevisende skuespil.

Man kan nemt overleve små fejl i forestillingen, hvis historien er stærk og skuespillet overbevisende – men det haltede bare her. Vi går som publikum ud med en vag følelse

Det skal også lige siges, at det er et modigt valg af Eliteteateret at sætte denne forestilling op. Det er første gang, at forestillingen er sat op i fuld længde i Danmark og det mod skal de krediteres for.

Det lykkedes til dels for Eliteteateret denne gang; men overordet var det en middelforestilling med få højdepunkter. Amatørdelen kommer i høj grad til udtryk i denne forestilling. Hvilket godt kan være lidt problematisk på det grundlag de prøver at sælge forestillingen, da publikum også har en kvalitetsforventning herefter.