Et mesterværk bliver til akrobatik

"Animal Farm" af George Orwell er en klassiker. Det er et mesterværk, et gennemanalyseret politisk proteststykke og et højt respekteret og gennemdiskuteret værk i store dele af verden.

Akkurat denne høje status som Animal Farm har er med til at sætte høje forventninger, når man sætter sig til rette, lyset slukker og tre gymnaster gør entre på den oplyste scene. Og allerede her i allerførste minut bliver de høje forventninger punkteret af useriøse "mææ" lyde der fylder hele teatersalen.

Som stykket udformer sig øges kvaliteten dog hurtigt igen. De bedst underholdende indslag er når Hesten Clover, Gæssene og Æslet Benjamin og Ravnen Moses hver især får nogle øjeblikke til at fortælle om deres umiddelbare opfattelse af de ting der foregår i handlingen. Disse fortællinger sker på bedste "reality show" manér, hvor dyrene skiftes til at sidde i en lænestol foran et TV og fortælle. Denne opsætning er meget humoristisk. Det er også gennem disse indslag at vi kan følge med i handlingen.

Og ligefrem handlingen er også noget der mangler i stykket. For selvom der bliver fortalt lidt hen ad vejen, så ville det være komplet umuligt for en, der ikke har læst George Orwells "Animal Farm" at følge med. Og selvom de tre ellers talentfulde skuespillere og gymnaster leverer godt og formår at berøre overfladen af den samfundkritik "Animal Farm" er berømt for, så får denne kritik og diskussion ikke væsentlig dybde.

Trods disse kiritkpunkter var jeg dog meget i tvivl om stykket skulle have 3 eller 4 stjerner, for hver af skuespillerne/akrobaterne fortjener hver især en stor glimtende stjerne for deres talent på scenen. De fyldte scenen godt, og var utrolig talentfulde akrobater. Aldrig har jeg set en så visuelt fantastisk udstilling på så lille en scene. Rummet blev fuldt udnyttet og der var kreative løsninger og ideer hele stykket igennem. Også den store mængde symbolik der kom til udtryk i de akrobatiske numre, blandt andet da de skulle portrættere Kammerat Napolens karakter og Snowballs kamp imod hundene på farmen var tankevækkende og yderst tilfredsstillende. Også den gode lyd og brugen af musik vil jeg rose, da det i den grad bidrog til handlingsforløbet og skabte et stærkt indtryk.

Desværre, må jeg holde mig til de 3 stjerner, trods skuespillerne/akrobaternes overvældende talent. Dette skyldes at jeg, som Orwell entusiast ikke blev ramt af stykket. Jeg følte mig ikke som en del af deres målgruppe. Og med det værende sagt har jeg faktisk svært ved at se hvad deres målgruppe er. Stykket er ikke for den der vil have en "mindblowing" dybt politisk oplevelse, det er heller ikke for den store George Orwell entusiast. Selvom stykket var præget af en generel seriøsitet, blev denne afbrudt af et underlidt dansenummer, hvor de tre skuespillere agerede gæs mens de dansede rundt til pop-musik. Måske var dette et forsøg på at ramme et yngre publikum. Der står 13+ på deres opslag. Jeg tror sagtens et en ung vil kunne få meget ud af stykket, såfremt de har læst bogen, hvilket de færreste 13-15 årige har,da det nærmere er et værk man bliver introduceret til i forbindelse med de gymnasiale uddannelser. Men alt i alt var det som om at stykket rakte i mange forskellige retninger uden at have et egentlig budskab eller en klar målgruppe.