Fyrig forestilling med magt, leg og dominans

Venus in Fur er en livlig forestilling med karakterer, som ladet sig forføre af situationen, de skiftende magtforhold og hinanden.

Der er mange ting i forestillingen, som fungerer rigtig godt. Scenografien, arrangementet og kostumerne er spot on, og lagene af metaplan i det samlede stykke er helt eminent. Der eksisterer på et tidspunkt fire lag af skuespil, som giver et veldrejet twist for publikum at koncentrere sig om. Det er godt ramt!

Det interessante ved forestillingen er desuden legen med magtforholdet mellem manden og kvinden, instruktøren og skuespillerinden. Der er fra start en klar fornemmelse af at Thomas er en karakter, som ikke kan håndtere rollen som den autoritære mand – eller ikke ønsker at være det. Og som handlingen skrider frem står det klart hvorfor. Kvinden Vanda er en snu karakter, som ser hans svagheder – eller lyster – og forstår at udnytte dem.

Mille Lehfeldt og Casper Crump passer perfekt i rollerne, og imponere flere gange. Dog har Lehfeldt en meget luftig stemme, som gør det svært for hende at nuancere og variere i sit verbale udtryk. Det er ærgerligt, for hendes karakterarbejde er ellers rigtig godt.

Forestillingen er meget intens, endda så meget, at det til tider kan være rart som publikummer at space ud i de lange dialoger. Derfor når forestillingen ikke helt op på seks stjerner.