Divaen, piccoloen og Ødipus

Først bragende bifald.

Er vi i Madrid, Warschawa, Rom?
Så fortumlet, livstræt, med ekko fra tilskuernes begejstring over aftenens opera-triumf, er Divaen tilbage på sit hotelværelse.
En drink eller to. Flot, statelig – og ensom.

Og så står han der. Undseelig, høflig, korrekt til det påtagne. Hotellets piccolo/elektriker er stille dukket op – og nogen helt almindelig ”roomservice” er det ikke.

For nu kan spillet begynde. Sammen med Divaens sminke, paryk og diadem falder paraderne. En dialog, spædet op med champagne, afslører og afdækker svigt, egoisme og kunstens krav – og ofre. Hov, var det ikke netop Ødipus- der var aftenenes opera-triumf, endda skrevet af Divaens mand.

Der er mange bolde i luften.
Men først og fremmest to skuespillere der med stor-talent, engagement og vilje gennemlever nattens konfrontationer.
Karen – Lise Mynster, er en facetteret Diva, med smerte og selvoptagethed, der irriterer og samtidigt tirre vores nysgerrighed. Hvad er kærnen, når løget er pillet?

Sammenspillet med Jens Frederik Sætter-Lassens ”piccolo” forløser hos begge nuancer og mellemtoner, der gør at vi som publikum, nok forvirres, men fastholdes. En indlevet instruktion af Pelle Koppel til en skræddersyet tekst af Jakob Weiss.

Til sidst stort publikums bifald.
Nu er vi i Valby.