I DAG:
Anbefaling - Scene

Intenst!

Medpassager anbefalet af Inge Jørgensen
9. september 2014
Vurdering:
Samlet vurdering:
Man kommer ind og står lidt i baren inden man skal ind til selve stykket. Og allerede der møder man den unge herre som virkelig kæmper med sig selv. Han vader lidt rundt mellem folk og drikker tilsyneladende hæmningsløst.

Kommer så ind i et lille sort rum hvor der er sat en "bus" op. Der sidder man som publikum rundt omkring og vænner sig til den lidt melankolske stemning.

Ind træder den unge herre. Regnvåd, bedrøvet og med alverdens kvaler på sine skuldre.

Han sjofler, hyler, griner, synger og inddrager de andre passagere (publikum) i sin lidelsesrejse.

Men er det hans rejse eller er vi en del af den allesammen?

Han kommer ind på emner som arbejdsløshed, selvværd, udlændingepolitik og kan måske godt virke en smule provokerende - selv om den type er han nu ellers ikke.

Det er en monolog som man virkelig skal koncentrere sig for at forstå. Der er mange små hentydninger, holdninger og synspunkter som er en del af vores allesammens hverdag, men som ingen af os rigtig tør sige højt.

Til trods for smerten og melankolien var der også en stor portion humor og det så ud til at være et meget fysisk og psykisk krævende stykke for skuespilleren, der dog i den grad løfter opgaven rigtig flot.

Jeg var så træt da jeg gik derfra, for jeg følte at alle mine sanser var fyldt op med nogen modstræbende følelser og jeg skulle lige have lov at synke. Men godt stykke, flot skuespil og dejlig anderledes opsætning!
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
The Wether Report
Spilleperiode 24. apr - 26. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr